Foråret mellem rækkerne

Lægeforeningens boliger - Brumleby
Location: Østerbrogade 57, mellem Trianglen, Parken og svømmehallen
Tegnet af arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll (1. del i 1853-57)
og af arkitekt Vilhelm Klein (2. del i 1866-72)
Opfordret af lægen Emil Hornemann

Foråret er kommet til København. Og torsdag forførde den mig til Brumleby.
- bare navnet er fuldt af forårs flagrende vinger og brummende bier! -

I 1853 slog koleraen hårdt til i København. I samme linje som de engelske hygienister fra slutningen af 19.århundred og som Ebenezer Howard og sin utopi om en lille "have-by", tog lægen Emil Hornemann "initiativet til at bygge lægeforeningens boliger som de første social arbejderboliger opført i det åbne land uden for voldene". Det nye og innoverende var bl.a. fællesanlæggene som børnehave, badeanstalt, mødesal og brugsforening.

Idéer med at rive det hele ned til gavn for større og højere nybyggeri var dukked op i 1930'erne og igen i 1950'erne. Det fik som konsekvens at beboernee lod det forfalde eller forlod stedet. I 1960'erne flytted unge og studerende der ind; dermed deltog de i kampen med at bevare Brumleby.

Bebyggelsen bliv fredet i 1959. Byfornyelse og restaurering bidrog til at modernisere stedet og gøre det til et trendy kvarter.

"Såvel kulturhistorisk som arkitekturhistorisk er Brumleby noget ganske enestående [...]" står der på indgangs skitet.Det var i den behagelig og særpræget coulisse at det Københavnske forår kunne nydes i torsdags, midt i byen og stadig uden for hverdagens hektisk rytme.

*****

Brumleby est la version danoise de notre cité-jardin de Boitsfort. Il s'agit des premiers logements sociaux pour la classe ouvrière construits sous l'initiative du médecin Emil Hornemann, suite à l'épidémie de choléra qui frappa Copenhague en 1853. Leur grande innovation réside dans les installations et facilités collectives: crèche, bains, salle de réunion, ainsi que la toute première association d'usagers à Copenhague.

L'ensemble est situé à l'extérieur des bastions urbains et en cela répond aux considérations des hygiénistes anglais de la fin du 19 siècle et suit le mouvement des cités-jardins de Ebenezer Howard.Dans les années 1930 et 1950, la spéculation foncière jette son dévolu sur Brumleby et beaucoup de discussions s'en suivent. Celles-ci ont pour conséquence une incertitude quant à l'avenir du quartier qui est, de fait, négligé et mal entretenu par ses habitants. La classe ouvrière abandonne les lieux en faveur de jeunes et d'étudiants. La mobilisation pour conserver le quartier aboutit à une inscription à la liste de protection du patrimoine en 1959. Actuellement, les plans de restauration et la rénovation urbaine entamée en 1986 en ont fait un lieu prisé.

L'écriteau à l'entrée indique aussi : "Tant culturellement qu'architecturalement, Brumleby représente quelque chose d'assez unique"Et c'est au sein de ce havre de paix, dans ces coulisses idylliques que le printemps était au rendez-vous ce jeudi. Pour quelques moments volés à un quotidien fortement rythmé...