August i Amalienhave

Amalienhave
Location: Frederiksstaden i København centrum,
på den famøse akse Marmor kirken-Amalienborg-Amalienhaven-Operaen
Tegnet af Jean Delognes, belgisk landskabsarkitekt
Indviet i 1979

Min far var på besøg i København. Mandag aften gik vi op af Langelinie og et smut igennem Amaliehaven - et af min fars favorit punkter på turen. Mand må sige at haven er jo planlagt af en Belgisk landskabsarkitekt. Oprindelig troede jeg det var Pechère men det er faktisk Jean Delognes som står bag det grønne og kanted byrum.

I hvertfald er der noget af den belgisk tradition for have- og landskabskunst som er tydlig: et arbejd på den grønne farve skala og en diskret nuancering i funktionerne der skal integreres i en urban have, altså intime nicher, større vandringsalléer, perspektiver og iagttagelsesperioder.

Jeg har ofte nævnt over for venner problemet med haven: for lidt lys om aften som giver utryghed i et offenligt rum (hvor tryghed er det vigtigste for at drage brugerne til sig på alle tidspunkter af dagen), en orientation som ikke stemmer med den eftersøgt og eftertragted udsigt mod havnen og en kostbar velligeholdelse af de geometriske buskater.

Pussigt nok, havde min far fået fat i en artikel i Københavneravisen som rammer lige på pletten og byder på forslag til en let forandring i fremtiden, i håb om at dette ville traffe brugernes -Københavnerne som turisterne- behov og ønsker til den have. Og måske tæmme polemiken rundt om den belgiske have ved at rette dens træk til noget byens beboer kan identifiere sig med...

Her er artiklen.


Du kan også læse om det på
www.koebenhavneravisen.dkpdf/2010/KBHAVISEN_AUG2010_7.pdf

Foråret mellem rækkerne

Lægeforeningens boliger - Brumleby
Location: Østerbrogade 57, mellem Trianglen, Parken og svømmehallen
Tegnet af arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll (1. del i 1853-57)
og af arkitekt Vilhelm Klein (2. del i 1866-72)
Opfordret af lægen Emil Hornemann

Foråret er kommet til København. Og torsdag forførde den mig til Brumleby.
- bare navnet er fuldt af forårs flagrende vinger og brummende bier! -

I 1853 slog koleraen hårdt til i København. I samme linje som de engelske hygienister fra slutningen af 19.århundred og som Ebenezer Howard og sin utopi om en lille "have-by", tog lægen Emil Hornemann "initiativet til at bygge lægeforeningens boliger som de første social arbejderboliger opført i det åbne land uden for voldene". Det nye og innoverende var bl.a. fællesanlæggene som børnehave, badeanstalt, mødesal og brugsforening.

Idéer med at rive det hele ned til gavn for større og højere nybyggeri var dukked op i 1930'erne og igen i 1950'erne. Det fik som konsekvens at beboernee lod det forfalde eller forlod stedet. I 1960'erne flytted unge og studerende der ind; dermed deltog de i kampen med at bevare Brumleby.

Bebyggelsen bliv fredet i 1959. Byfornyelse og restaurering bidrog til at modernisere stedet og gøre det til et trendy kvarter.

"Såvel kulturhistorisk som arkitekturhistorisk er Brumleby noget ganske enestående [...]" står der på indgangs skitet.Det var i den behagelig og særpræget coulisse at det Københavnske forår kunne nydes i torsdags, midt i byen og stadig uden for hverdagens hektisk rytme.

*****

Brumleby est la version danoise de notre cité-jardin de Boitsfort. Il s'agit des premiers logements sociaux pour la classe ouvrière construits sous l'initiative du médecin Emil Hornemann, suite à l'épidémie de choléra qui frappa Copenhague en 1853. Leur grande innovation réside dans les installations et facilités collectives: crèche, bains, salle de réunion, ainsi que la toute première association d'usagers à Copenhague.

L'ensemble est situé à l'extérieur des bastions urbains et en cela répond aux considérations des hygiénistes anglais de la fin du 19 siècle et suit le mouvement des cités-jardins de Ebenezer Howard.Dans les années 1930 et 1950, la spéculation foncière jette son dévolu sur Brumleby et beaucoup de discussions s'en suivent. Celles-ci ont pour conséquence une incertitude quant à l'avenir du quartier qui est, de fait, négligé et mal entretenu par ses habitants. La classe ouvrière abandonne les lieux en faveur de jeunes et d'étudiants. La mobilisation pour conserver le quartier aboutit à une inscription à la liste de protection du patrimoine en 1959. Actuellement, les plans de restauration et la rénovation urbaine entamée en 1986 en ont fait un lieu prisé.

L'écriteau à l'entrée indique aussi : "Tant culturellement qu'architecturalement, Brumleby représente quelque chose d'assez unique"Et c'est au sein de ce havre de paix, dans ces coulisses idylliques que le printemps était au rendez-vous ce jeudi. Pour quelques moments volés à un quotidien fortement rythmé...

søndagstur til Rungstedlund og Gamle Holte gaard

Karen Blixens museum, have og fugle reservat
Location: Rungstedlund, nord for København

En dejlig spasertur i parken bag Karen Blixens hus i dejligt vejr var på programmet i dag.
Københavns 5-finger plan tillader byens beboer at komme hurtig ud i en smuk natur. Man skal bare tage S-toget til Hellerup eller Klampenborg for at kunne nyde den smukke kystlinje eller den frodig dyrehave. Derfra bringer turen videre fra det ene dejllig naturlandskab til det andet. Rungstedlund er en af dem: et stykke natur som er blivet til fugle reservat på Karen Blixens opfordring -hendes grundlæggende tale hvor hun nævner ønsket om dette reservat bliv uddelt i metroen til COP 15. Ja, "grøn" før tiden...Eller bare bevist på naturens værdi.
til møde med belgisk kunstner på Gamle Holte gaard
Location: Gamle Holte gaard, nord for København
Tegnet af Lauritz de Thurah, Kongelig Hofbygmester, i 1700-tallet

Det viste sig at David Claerbout havde to films kørende: Long goodbye og Happy moment.
Hans arbejde med billed og tid er fremdragende: bevægelsen bliver til et evighed og et øjeblik er sammensat af en mængde af oplevelser. Meget poetisk værk!
Allan Otte udstiller der også med sin Efterbilled. Spændende studie af det stilde tidspunkt, efter ulykken er sket. Der er noget frygteligt fysisk og noget urealistisk over malerierne, som virker som trofaste fotografiske gengivelser men bliver til farvede cartoons når man kikker nærmere. Det og så strukturen og den meget kontroleret pensel-linje - det er ikke blot et pensel-strøj! - gøre det til værker man kan betragte i timevis. Fascinerende og dragende billeder.

om stedet...
Turen førte videre til den barokke herregaard, omdannet til museum. Meget barok er der vel ikke at se andet end decorationen over hovedindgangen med dens occulus. Men det ville interesse dig at vide at Thurah er den samme arkitekt som var bag Ermitageslottet i dyrehaven og som tegnet spirret til Vor Frelser kirke, opført under Christian 5. To fine eksempler på barokken i Danmark.Barokhaven er meget smukt placeret i en ramme af høje lindetræer. Anlægget er tegnet efter en aksial symetri hvor en mineral have står som hovedelement: buksbomen er klippet til i fine bløde linjer og antik-inspireret statuer er der som minder fra en eftertragtet fortid. Derfra går midter aksen ud i en perspektiv på naturen, mens diagonalerne giver alternative opdagelses stier til den vandrende gæsten. Fra huset og til lindetrærammen varierer haven fra vel struktureret til gras plæner, og så den "vilde" natur ude for rammerne, retfærdigt til barokkens havekultur og principer. Disse variationer byder på flere nuancer en gang forårsblomster og blade springer fuldt ud...Det glæder jeg mig til.